Fejrer ti-års jubilæum

Natteravnene i Silkeborg har gjort en forskel

Natteravnene, der agerer frivillige nattevagter i nattelivet i Silkeborg, kan nu fejre deres ti-års jubilæum.

Og i deres tid i bylivet har de oplevet lidt af hvert:

- Det er lige fra at sætte et plaster på til at lytte til kærestesorger til en, der skal have hjælp til at ringe efter en taxa, siger natteravn Frank Sørensen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I byen er man ikke i tvivl om at de frivillige nattevagter har gjort en forskel:

- Generelt må vi sige, at nattelivet i Silkeborg er rimelig trygt, og politiet er også til stede, men der er ingen tvivl om, at natteravnene er et rigtig godt supplement til at skabe et trygt natteliv, siger borgmester Steen Vindum (V).