Fejl på skilte og højttalerudkald i hele landet
Det fremgår ikke af infotavlerne på landets stationer, hvis tog kører med forsinkelser. Banedanmark har igen løst problemet klokken 12.30
Fejlen er løst
Banedanmark oplyser klokken 12.30, at de har løst fejlen. Skærme og højttalerudkald fungerer igen. Og rejseplanen vil igen vise den korrekte information.
Det skaber forvirring på stationer rundt omkring i landet her mandag morgen. Der er nemlig fejl på Banedanmarks infosystemer i hele Danmark, så man kan ikke regne med det, der står i forhold til forsinkelser.
- Vi har en teknisk fejl i vores trafikinformationssystem. Det betyder, at der er fejl på skærme, afgangstavler og højttalerudkald. Vi arbejder på højtryk med at rette fejlen. Vi har pt ingen prognose, skriver Banedanmark på Twitter.
Læs også
Mandag morgen blev to togafgange mellem Aarhus og Herning aflyst på grund afledte virkninger af signalproblemer. Det var afgangen mellem Aarhus H og Herning kl. 07.30 og afgangen mellem Herning og Aarhus H 09.07, oplyser Arriva.
Artiklen opdateres løbende...