Fed mand onanerede foran løbepiger: De gør det helt rigtige

Politiet roser teenagepiger, der blev overrasket af fedladen blotter

En midaldrende mand blottede sig for to teenagepiger på løbetur. Foto: Colourbox

To teenagepiger fik sig mandag eftermiddag en kedelig oplevelse, da de løb en tur ved Marselisskoven i Aarhus.

En fedladen mand valgte nemlig at trække bukserne ned og begynde at onanere, da pigerne på henholdsvis 17 år og 18 år løb forbi ham.

Efter sit lille stunt forsvandt manden ind i noget buskads, mens de overraskede piger løb videre. 

Sådan så den mandlige blotter ud

  • Udenlandsk 
  • 40-50 år
  • Ca. 170 cm høj 
  • Fedladen
  • Kort, mørkt hår
  • Iført mørkeblå jakke

Østjyllands Politi kender ikke umiddelbart til flere sager, hvor en relativt lav, fedladen mand har blottet sig i området omkring Marselisskoven, men politiet kan ikke afvise, at manden vil slå til igen.

Læs også Spritstiv mand anholdt for blotteri: Onanerede foran kvinde

Politet roser de to teenagepiger, der har givet et godt signalement af blotteren.

- Pigerne gør det helt rigtige. De ignorerer vedkommende og gør sig nogle gode observationer, hvorefter de kontakter politiet, siger kommunikationsrådgiver Janni Lundager til TV2 ØSTJYLLAND.  

Hvis man nogle oplysninger, der kan hjælpe Østjyllands Politi i sagen, bedes man kontakte politiet på telefon 114.