Fed fredag vokser

Nyt spillested i Tivoli Friheden giver uventet gevinst

Byggeriet af det nye kulturhus Hermans der skal udvide Aarhus? kultur-tilbud og danne ramme om møder og konferencer, har givet Tivoli Friheden en uventet, men kærkommen sidegevinst.

Det viser sig nemlig, at der foran Hermans er opstået ca. 1.000 ekstra pladser til Fed Fredags-koncerterne.

- Herligt med de 1000 ekstra pladser til de store koncerter - dem bliver gæsterne glade for - og Tivoli-direktør Henrik Ragborg Olsen tilføjer:

- At Hermans også betyder bedre serveringsmuligheder i den nye 500 kvm. store foyer der rummer en af byens længste barer, og ikke at forglemme, knap 30 ekstra toiletter som længe har været en mangelvare til de store koncerter.

Hermans er efter planen klar til at huse de første arrangementer fra midten af april 2013.  

Fakta om Hermans:

- Hermans er Tivoli Friheden nye fleksible kulturhus med 800 siddepladser på tribune, 1.400 gæster til stående koncerter eller ca. 500 spisende gæster.

- Hermans er rent fysisk bygget sammen med Restaurant Terrassen.

- Opførelsen af Herman er støttet af Købmand Herman Sallings Fonde med en donation på 12 mio. kr.

- Byggeriet på godt 1.500 kvm., og har et samlet anlægsbudget på ca. 25 mio. kr.