Fed fredag i Friheden: Tre kunstnere klar til fest

Tivoli Friheden løfter sløret for tre af de artister, der skal spille til Fed Fredag i 2018

Foto: Søren Johnsen

Tivoli Friheden i Aarhus fik i løbet af 2017 afviklet 21 koncerter i forbindelse med konceptet ’Fed Fredag’, hvor der er koncert i forlystelsesparken.

I 2017 kiggede 155.000 mennesker forbi de 21 koncerter, og selvfølgelig fortsætter foretagenet i 2018. 

Læs også Forlystelse i Friheden brød i brand: Ude af drift i flere dage

Nu er de første tre kunstnere, der skal spille i tivoli, blevet fundet. Traditionen tro er der tale om bredt favnende danske artister.

De tre første navne er Christopher, Carpark North og Saveus. 

Læs også Medina og Ukendt Kunstner fuldender Fed Fredag-programmet

- Vi har forsøgt at finde balancen mellem tradition og fornyelse og mellem forskellige genrer. Derfor spænder årets program vidt fra det nye urbane over pop og til det mere rockede – lidt for enhver smag og aldersgruppe med høj kvalitet som det gennemgående tema, siger Henrik Ragborg Olesen, der er direktør i Tivoli Friheden, i en pressemeddelelse.