Fed ferie på Aarhus-museum
Bedste vinterferie i dette årtusinde
Det går godt for de aahusianske museer. Godt gik det også for Naturhistorisk Museem i Aarhus i vinterferien, der besøgsmæssigt blev den bedste i dette årtusinde.
Vinterferien 2013 blev blændende for Naturhistorisk Museum i Aarhus, der nu kan prale af det besøgstal i det her årtusinde.
Lige knap 7.400 gæster lagde vejen forbi museet i Universitetsparken, som i den her vinterferie blandt andet har lukreret på dissektioner af større dyr i museets auditorie.
Udover det bedste besøgstal længe, så blev der sat otte dagsrekorder, hvor tirsdag blev højdespringer.
Derfor var det en yderst tilfreds museumsdirektør, der på anden side af ferien, så tilbage.
- Vi vil gerne vise omverdenen, at vi er et levende museum, så det her er en rigtig god start - og der er mere, hvor det kommer fra, siger Naturhistorisk Museums nye direktør Bo Skaarup