FCN kommer svækket til Randers
FCN er uden topscorer Bruninho og Lasse Petry, mens Randers FC må undvære Mikael Ishak og Jeppe Tverskov til lørdagens kamp i Superligaen
FC Nordsjælland må klare sig uden to af holdets profiler, heriblandt angriberen Bruninho, til lørdagens kamp mod Randers FC i Randers, som til gengæld må se bort fra Ishak og Tverskov.
- Lasse Petry sidder udenfor med en spilledags karantæne, og Bruninho er ude med en mindre skade, skriver FC Nordsjælland på sin hjemmeside.
Bruninho bliver svær at undvære, da brasilianeren er holdets topscorer med ni mål, hvoraf mange af dem har sikret vigtige point i Alka Superligaen.
RFC-anfører glæder sig over gratis entre
Ishak og Tverskov ude for Randers
Randers stiller heller ikke op i stærkeste formation, da to spillere er ude med henholdsvis en skade og en karantæne.
Angriberen Mikael Ishak er ude med karantæne, mens stopperen Jeppe Tverskov er ukampdygtig i flere måneder med en alvorlig knæskade.
Randers kan dog glæde sig over, at de centrale midtbanespillere - anfører Christian Keller og Nicolai Poulsen - er tilbage efter overståede karantæner.
Lørdagens kamp i Randers fløjtes i gang klokken 16 af dommer Michael Johansen, og der er fri entré til kampen.