AGF taber højdramatisk kamp mod mestrene

FCM tog tre point med fra opgøret mod AGF trods et kvarter, hvor gæsterne var to mand i undertal.

AGF tabte søndag med 1-2 til FC Midtjylland. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

AGF tabte søndag med 1-2 til FC Midtjylland. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt havde godt gang i kortene under Superligakampen mellem AGF og FCM. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

1 af 3

FC Midtjylland trak sig søndag sejrrigt ud af et højdramatisk opgør mod AGF, da midtjyderne vandt 2-1 på udebane i 23. spillerunde.

FCM fik undervejs i anden halvleg både Paul Onuachu og Marc Dal Hende smidt ud. Trods et massivt overtag i slutminutterne, formåede hjemmeholdet ikke at hente point.

Læs også AGF-træner: Vi håndterer ikke favoritrolle godt nok

Også AGF's Casper Højer blev udvist i slutminutterne.

FCM rykker for en stund op på siden af FC København på førstepladsen. Førstnævnte har dog spillet en kamp mere. AGF er ét point uden for top-6 på ligaens tiendeplads.

De to hold var noget tid om at komme i gang, men efter 17 minutter bankede gæsterne på døren. Kamil Grabara diskede dog op med en flot refleksredning på Paul Onuachus forsøg.

Læs også Minut for minut: AGF mødte FC Midtjylland

AGF selv var længe om at blive farlige – til gengæld var holdet effektivt. Kasper Lunding fandt fra sin kantposition Jakob Ankersen, der dirigerede bolden i mål med hovedet til 1-0.

AGF var generelt godt med kampen igennem, men FCM blev farlige mod første halvlegs slutning.

11.787 tilskuere så søndagens kamp på Ceres Park. Foto: Mikkel Berg Pedersen - Ritzau Scanpix

Udligning i første halvleg

Lidt heldigt fik Paul Onuachu rettet Kian Hansens afslutning af til udligning efter 38 minutter.

Og Paul Onuachu var ikke færdig med at agere hovedperson. Efter 52 minutter bragte han gæsterne foran efter et fint indlæg af Awer Mabil.

En velspillende Kasper Lunding var tæt på at bringe balance i regnskabet efter en time, men hans afslutning stod ikke mål med en ellers god aktion.

Tilbage til Paul Onuachu igen. Nigerianeren fik nemlig tildelt sit andet gule kort med godt tyve minutter igen og dermed marchordre.

Og FCM skulle såmænd slutte kampen med ni spillere på banen. Også Marc Dal Hende fik sit andet gule kort med 13 minutter igen.

Lige lidt hjalp det for AGF, som ellers pressede gæsterne helt i bund til sidst. I sidste minut blev Casper Højer vist ud for AGF.

TV2 ØSTJYLLANDs Kasper Skipper gennemgår hver uge den aktuelle status for AGF, Randers FC, AC Horsens og Silkeborg IF. Se den seneste udgave af 'Skipperligaen Update' her:

Alle østjyske hold i Top 6%3F! Skipperligaen Update%3A Runde 22