FCK for stor en mundfuld for Randers FC
Randers FC mister førstepladsen i SAS Ligaen efter nederlag til FC København i Parken
2. sep 2007, kl. 18:53
Mere end 30 dage gammel
Jesper Grønkjærs første sæsonscoring skaffede søndag eftermiddag i Parken FC København en sejr på 1-0 i topduellen mod Randes FC.
FC København vadede især i første halvleg rundt i masser af chancer, men var ikke særlig effektive. Både Atiba Hutchinson og Morten Nordstrand havde forsøg på træværket. Først efter pausen viste kronjyderne en smule tænder, og topscorer Thomas Dalgaard kunne have sikret det ene point, hvis han ikke havde misbrugt en friløber mod københavnernes mål.
Efter en fantastisk indledningpå sæsonen har Randers FC nu tabt to kampe i træk, og med nederlaget til de danske mestre overlader klubben førstepladsen til FC Midtjylland.