FC Nordsjælland stoppede AGF
Efter to sejre i træk måtte AGF søndag se sig slået af bundholdet FC Nordsjælland.
Med to mål skød FC Nordsjællands angriber Tommy Olsen holdet over nedrykningstregen i Superligaen, da AGF hjemme på Farum Park søndag blev besejret 2-1.
Matchvinderen indrømmede, at træner Johnny Petersens skideballe efter torsdagens nederlag til Herfølge havde hjulpet.
- Det var en fortjent skideballe, og sejren var helt sikkert en trodsreaktionen på den dårlige Herfølgekamp. Vi indså, at det var en skæbnekamp mod AGF, og derfor var vi fulde af gejst til kampen, sagde Tommy Olsen, der fejrede sin 50. kamp for FC Nordsjælland foran 2343 tilskuere.
Superligastatus i Farum fra næste sæson hænger dog stadig i en tynd tråd, da Randers FC og Herfølge i tabellen er ét point efter med fire kampe tilbage.