Faxe tæt på fyring
Ifølge Ekstra Bladet har bestyrelsen i Randers FC givet grønt lys til at lede efter en ny træner.
Beslutningen kommer efter den katastrofale sæsonstart Randers FC har haft. Kun to point er det lykkedes at få i 11 kampe og klubben ligger lige nu i bunden af ligaen.
Ingen i klubben ønsker lige nu at kommentere rygterne om trænerfyring, men ifølge Ekstrabladet udtaler en central Randers FC-kilde det sådan her.
- Det altafgørende lige nu er, at Jacob Nielsen finder en træner, som han har tiltro til kan vende det her. Den rigtige kandidat er vi parat til at hente ind på bekostning af Faxe. Men findes manden ikke, så kan meldingen også blive, at Faxe har frem til nytår. Under alle omstændigheder kommer der en udmelding inden for de kommende døgn, som en central Randers FC-kilde udtrykker det.