"Faxe" har truppen klar

Visumbøvl sætter en stopper for fire Randers FC-spilleres tur til Belfast, hvor nordirske Linfield skal besejres.

Randers FC slog sikkert nordirske Linfield FC med 4-0 i den første Europa League-kamp i Randers. Torsdag skal arbejdet så gøres færdigt i Belfast. Onsdag flyver 18 spillere så til Belfast. Tidiane Sane, Issah Ahmed, Robert Arzumanyan og David Addy er dog ikke med, fordi det ikke har været muligt at skaffe visum til de fire, der alle er borgere i lande, der ikke er medlemmer af EU.

Truppen mod Linfield FC ser ifølge Randers FC's hjemmeside således ud:

Kevin Stuhr Ellegaard, Peter Friis Jensen - Marc Nygaard, Kasper Lorentzen, Allan Olesen, Tobias Grahn, Bobbie Friberg da Cruz, Michael Byskov, Søren Berg, Kenneth Møller Pedersen, Alexander Fischer, Søren Pedersen, Danni König, Mads Fenger, Jonas Damborg, Allan K. Jepsen, Mikkel Beckmann og Ricki Olsen.

Kampen starter klokken 20.45 dansk tid.