Favrskov: Bager mest populær

Flere end 2.100 satte kryds ud for den lokale V-kandidat

Selv om Venstre går voldsomt tilbage overalt i Østjylland, lykkedes det alligevel for den lokale V-kandidat i Favrskov at få det bedste personlige valg blandt samtlige opstillede kandidater.

Britt Bager fik 2.183 personlige stemmer i Favrskov-kredsen. Dermed fik hun godt 400 flere stemmer end Socialdemokraternes Daniel Toft Jakobsen.

Det er endnu uvist, om Britt Bager får en plads i Folketinget.

Se: Find resultatet fra dit valgsted

Først når samtlige personlige stemmer overalt i Østjylland er talt op, står det fast, hvem der fremover rykker ind på Christiansborg - og hvem der ikke får en taburet i folketingssalen.

De personlige stemmetal i samtlige østjyske kredse forventes at være talt op efter kl. 19 fredag aften.

Favrskov, top 5:

1. Britt Bager (V): 2.183

2. Daniel Toft Jakobsen (S): 1.776

3. Nicolai Wammen (S): 1.172

4. Jakob Ellemann-Jensen (V): 442

5. Michael Aastrup Jensen (V): 413