Favoritterne til årets kapsejlads
Bookmaker giver bud på vinder
Tusindvis af studerende i Aarhus tæller lige nu ned til dette års udgave af "Kampen om Det Gyldne Bækken", der finder sted torsdag den 25. april, og er den årligt tilbagevendende kapsejlads i Universitetsparken i Aarhus.
Æren er på spil for årets deltagere, men skal der endnu mere på højkant, så kan man spille på sin favorit hos NordicBet. Bookmakeren har de medicinstuderende som favorit til odds 2,75, mens de økonomistuderende og de ingeniørstuderende giver pengene 3,50 gange igen.
- Årets sejlads tegner sig atter til at blive et anliggende mellem Umbilicus (medicin red.) og Økonomisk Forening. De 2 favoritbåde, som har delt titlerne nogenlunde ligeligt mellem sig de seneste 10 år, mødes allerede i 1. Heat, hvilket betyder mere hvile forud for finalen senere på eftermiddagen. Så selvom flere andre både har været fremme og true de to abonnementsmestre gennem tiden, går favoritværdigheden igen i år til disse fakulteters festforeninger, siger senior bookmaker hos NordicBet, Frederik Søvang i en pressemeddelelse.
Er man ude efter den helt store gevinst, så giver fysikernes hold, TÅGEKAMMERET, pengene hele 250 gange igen.