Fatma Øktem skifter kreds til Skanderborg
Torsdag aften blev Fatma Øktem (V) valgt som Skanderborgkredsens nye folketingskandidat
18. mar 2016, kl. 07:08
Mere end 30 dage gammel
På et opstillingsmøde torsdag aften valgte Venstre i Skanderborgkredsen Fatma Øktem som kredsens nye folketingskandidat.
Mødet havde deltagelse af cirka 100 vælgere, og de ser frem til samarbejdet.
Fatma Øktem vil stille op i Skanderborg
- Vi er utroligt glade for at Fatma nu er vor nye kandidat. Fatma har gode tanker om hvilken indsats, hun vi gøre i kredsen, for at Samsø-Odder-Skanderborg igen kan blive repræsenteret i Folketinget, lyder det fra kredsen i en pressemeddelelse.
Fatma Øktem stillede ved det seneste valg op i Horsens-kredsen, og hun afløser Kim Andersen i Skanderborg.