- Fatalt at kommunikation svigtede
Regionen vil have bedre sikkerhed for transport
Formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen, Soc.dem., vil have gransket den kontrakt regionen har med et flyselskab, der skal sikre transport til patienter, der skal have en livsvigtig transplantation.
Kravet kommer efter en familie far Voldum fik aflyst en livsvigtig organtransplantaion, som deres søn på halvandet år skulle have i England. Familien fik et opkald lørdag nat om, at de omgående skulle pakke og være klar til at flyve til England. Men 20 minutter senere blev det hele aflyst igen. Der var nemlig slet ikke noget fly klar.
- At kommunikationen svigtede den nat er fatalt og det må aldrig nogen sinde ske. Den kontrakt vi har med flyselskabet skal vi nu have læst igennem på en måde, så den bliver 100 procent vandtæt, for det her er ikke godt nok, siger Bent Hansen.
Se interview med Bent Hansen øverst på siden.