Fastholder skifte fra BSV

Niklas Landin er ligeglad med tysk Kasi-exit

Danmarks bedste håndboldmålmand Niklas Landin skrev for godt et år siden under på en kontrakt med den tyske Bundesligaklub Rhein-Neckar Löwen, hvor danskeren skal passe målet fra sommeren 2012 og tre år frem.

Aftalen betød en glad målmand og en glad pengemand bag den tyske klub i skikkelse af Jesper Nielsen - bedre kendt som Kasi-Jesper, der også var klubbens bestyrelsesformand på det tidspunkt.

Men inden Landin har reddet sin første bold for den tyske klub, er der sket store forandringer.

Tirsdag meddelte forretningsmanden Jesper Nielsen, der også er klubejer i den danske topklub AG København, at han forlader den tyske klub og sælger sine aktier, og det får økonomisk betydning for Landins kommende klub.

Det er dog ikke noget, der umiddelbart går den danske landsholdsmålmand på.

- Det betyder ikke noget. Jesper har sagt i meget lang tid, at han ville trække sig. Sidste år fik han også at vide, at han skulle trække sig ud, så det er næsten noget, man kunne forvente, siger Niklas Landin.

- Jeg har ikke skrevet kontrakt med Kasi, så det betyder ikke noget for mig, tilføjer han.

Hvad der til gengæld betyder noget, er målmandens drømme om Champions League-triumfer med sin nye klub. Drømme, der synes mere urealistiske nu end inden Jesper Nielsens farvel til klubben.
Kasi-Jespers exit får nemlig konsekvenser for Rhein-Neckar Löwen på den måde, at klubben ikke længere vil have råd til de helt store stjerner, men i stedet vælger at satse på unge talenter.

I samme omvæltning siger klubben til sommer farvel til polakkerne Karol Bielecki og Krzysztof Lijewski.  Klubben ligner derfor ikke i de kommende år en ambitiøs kandidat til Champions League-mesterskabet, og det ærgrer den danske målvogter.

- Det er jeg så lidt mere ked af at høre. Det må jeg tage derfra, og forhåbentlig kan jeg være med til, at det ændrer sig, siger Niklas Landin.

Den danske landsholdsmålmand har skrevet kontrakt med den tyske klub fra sommeren 2012 og tre år frem.

Onsdag vogter Niklas Landin målet hos sin nuværende danske klub Bjerringbro-Silkeborg, der står over for Skjern Håndbold.

Anne-Mette Jensen blev onsdag udsat for et tricktyveri

Anne-Mette udsat for tricktyv - men så tog en gruppe mænd affære

Sigurd har siden april været igennem diverse undersøgelser for at få svar på, hvad han fejler

Hvad er der galt med min baby? Mor søger hjælp på Instagram

20170929-092833-4-1920x1280we

play Rådmandens store frygt: Regeringen indfører cykelkaos med ny lov

Mads Stubkjær Madsen

playUnge vil have ny fest for mangfoldighed: Politikerne siger nej

Randers FC

playRanders tager sjælden sejr i Parken

Plejehjem

playØstjysk kommune har Danmarks højeste smittetryk: Plejehjem er arnested