Farvel til juniorklubber
Skolereformen giver konsekvenser
31. okt 2014, kl. 16:57
Mere end 30 dage gammel
Fra årsskiftet skal der efter alt at dømme siges farvel til tre juniorklubber i Randers Kommune.
Kommunens Børn- og Skoleudvalg har nemlig indstillet et forslag til godkendelse om at nedlægge de tre juniorklubber i lyset af den nye folkeskolereform.
Folkeskolereformen betyder som bekendt, at børnene skal tilbringe mere tid på skolen, og dermed forventes det, at færre vil benytte juniorklubberne.
De tre juniorklubber, der er i spil, er Jennumparkens Juniorklub, Langå Juniorklub og Hørhavens Ungdomsklub. Den sidste bliver lagt sammen med Ungemiljø Vest.