Farvel til John Stampe
AGF-legenden bisættes i dag fra Åbyhøj Kirke
2. aug 2012, kl. 14:01
Mere end 30 dage gammel
John Stampe bliver torsdag middag bisat fra Åbyhøj Kirke.
Den tidligere AGF-spiller og træner døde 55 år gammel i sidste weekend efter knap fire måneders kamp mod en kræftsygdom.
Bisættelsen i dag foregår under private omstændigheder, hvor de personer som er mødt frem, alle er inviteret af familien.
Ifølge bt.dk er det udover den nærmeste familie også en bisættelse, hvor tidligere fodboldkolleger, venner og bekendte også er mødt op for at sige farvel til John Stampe.
Efter 444 førsteholdskampe for AGF sluttede John Stampe i klubben i november 1991. Omkring 10 år senere blev han cheftræner for fodboldklubben og stoppede igen i april 2002.