Farvel til Black Army: Det er en rigtig god nyhed

Black Army er fortid i Aarhus, og det glæder rådmand Thomas Medom (SF)

Efter sommerens bandekonflikt er det blevet fredelige tider i Aarhus. Den kriminelle bande Black Army er fortid i Aarhus. Det vurderede Østjyllands Politi søndag.

- Det er jo en rigtig dejlig nyhed, siger Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Østjyllands Politi fortæller, at banden har opløst sig selv i Aarhus. Banden har især været aktiv i Viby og Brabrand.

- Det er jo ikke fordi, vi tror, der ikke kan komme konflikt og problemer igen. Men at vi er nået hertil efter så lang en periode med tryghed, og hvor den ene aktør er forsvundet ud af byen, det er selvfølgelig utrolig godt for alle de mennesker, der har arbejdet med det her, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.  

Rådmanden roser Østjyllands Politi for deres indsats mod banderne.

- De har været meget til stede og har fået sat rigtig mange af de her mennesker i fængsel. Men der er også en masse gadeplansmedarbejdere i kommunen, der har knoklet i hele deres sommerferie, siger Thomas Medom.

Fødekæden skal brydes

Rådmanden glæder sig også over, at der atter er fred for de mennesker, der bor i de berørte områder som blandt andet Rosenhøj, Rundhøj, Bispehaven og Gellerup.

quote Der er en masse medarbejdere på gadeplan i kommunen, der har knoklet i hele deres sommerferie

Thomas Medom (SF)

Men selvom der er fred, er der stadig arbejde, der skal gøres.

- Det er nu, vi har muligheden for at bryde fødekæden og sørge for at standse nogle af banderne. Når nogle af de her folk kommer ud (af fængsel, red.) og stadig søger de her miljøer, så skal de stresses. Og vi skal også følge med ved kommunen, siger Thomas Medom.

Hvis der skulle komme en ny aktør på banen og sætte gang i nye bandekonflikter, så er Aarhus kommune ifølge Thomas Medom bedre rustet med sommerens erfaringer.

- Vores beslutningsgange og vores samarbejde mellem kommune og politi er blevet hurtigere og meget mere effektivt. Så vi vil være hurtigere og have nogle gode erfaringer, siger Thomas Medom. 

20_percent

play Video: Kæmpekran løfter 130 ton tag på plads

Lige nu
Museum Jorn

liveblog COVID-19 LIVE: Museum holder årets første fysiske udstilling

Munkholm afsnit 1 DIGI

play Serie: Tidligere zoo-ejer slipper ikke helt sit livsværk endnu

corona vaccine

Ikke meget skal gå galt, før den nye vaccineplan skrider, vurderer analysevirksomhed

IMG_9055

Vil tælle alle landets edderfugle

Isabella og Moffe

VIDEO: Efter et år i isolation får Moffe endelig sin vaccine