Fartkontrol: Bekymrende mange kører for stærkt ved skolerne

Den landsdækkende fartkontrol ved skolerne gav et trist resultat i Østjylland. Det var især fartsyndere, der gik i fælden

01:20

Hos Østjyllands Politi blev omkring hver fjerde stoppede bilist skrevet for en forseelse i forbindelse med kontrollen ved skolerne i uge 2. Og det er alt for mange, lyder det fra lederen af færdselsafdelingen.

Jeg synes, at det er bekymrende, fordi det er her, børn færdes i trafikken.

Amrik Singh Chadha, Østjyllands Politi

- Jeg synes, at det er bekymrende, fordi det er her, børn færdes i trafikken. Vi gør alt, hvad der står i vores magt for at sikre, at de kommer sikkert til og fra skole, og så er det kedeligt, at folk ikke overholder de gældende færdselsregler, siger leder af færdselsafdelingen hos Østjyllands Politi, Amrik Singh Chadha, til TV2 ØSTJYLLAND.

Under kontrollen blev 924 biler standset, og i dem blev registreret hele 260 forseelser – desværre ikke et overraskende tal for færdselsafdelingen.

Indsatsen i Østjyllands Politikreds

Der blev standset 924 biler og registreret 260 forseelser.
De var som følgende:

219 hastighedsforseelser
5 bilister havde ikke medbragt kørekort
2 bilister havde benyttet håndholdt mobil
16 sager hvor sele og andet sikkerhedsudstyr til børn ikke var i orden
6 bilister havde ikke sikkerhedssele på

Kilde: Østjyllands Politi

- Det afslapper de tidligere år, så det er ikke som sådan overraskende. Det var som forventet, siger Amrik Singh Chadha.

Ud af de 260 forseelser var 219 af dem hastighedsovertrædelser. Der blev samtidig skrevet 16 sager om børn, der ikke var fastspændt korrekt, og det overrasker derimod Amrik Singh Chadha.

Læs også Betjent forsøgte at tale sig fra fartbøde: Riv den over!

- Det synes jeg er trist, fordi det jo handler om børnenes sikkerhed. Så derfor kan jeg kun opfordre til, at man sørger for, at børnene er fastspændt efter det gældende regelsæt, siger han.

Også Sydøstjyllands Politi var med i kontrollen i uge 2. I Horsens Kommune blev der i den forbindelse registreret 257 forseelser, og i Skanderborg 114.

Du kan se et længere interview med Amrik Singh Chadha fra Østjyllands Politi i videoen øverst på siden.