Fartgal dræber 50-årig mand

En 50-årig mand, der forsøgte at få en bilist til at køre langsommere, blev i aftes dræbt, da bilen ramte ham med høj fart.

Den 50-årige mand blev dræbt på Daniasvej i Assens ved 19-tiden i aftes.

En bil kom kørende med høj fart af Daniasvej hvor man kun må køre 50 kilometer i timen. Det hørte den 50-årige og for at få bilisten til at sætte farten ned sprang han ud på vejen hvor han lavede fagter til føreren. Bilisten sænkede ikke farten.

Da den 50-årige mand ville springe til side, var det til den samme side, som bilisten undveg til. Den 50-årige mand var dræbt på stedet.

Den 22-årige mandlige bilist vil nu blive sigtet for uagtsomt manddrab.