Fart på kvinderne
Tirsdag aften snører tusindvis af kvinder løbeskoene i Århus, hvor der er totalt udsolgt til årets Alt for damerne-kvindeløb.
3. jun 2008, kl. 08:29
Mere end 30 dage gammel
ALT for damerne og Aarhus 1900 sætter ny gigantisk rekord, når det gælder kvindeløb i Århus.
Når startskuddet lyder i aften klokken 18, vil 7.500 kvinder i alle aldre deltage i det traditionsrige løb.
Løbet er så eftertragtet i det østjyske, at flere hundrede kvinder ifølge arrangørerne står på venteliste i håbet om at få et startnummer.
I 2007 deltog 6.550, og det var rekord på daværende tidspunkt. Men rekorden tangeres altså i år, hvor der løbes for 27. gang.
TV 2 | ØSTJYLLAND sender direkte fra kvindeløbet i aftenens udsendelse klokken 19.30.