Farlige granater på Djursland
Forsvaret advarer mod at gå tur i det militære øvelsesområde ved Hevring på Norddjurs.
Et ukendt antal ueksploderede 40 millimeter brisantgranater, ligger nu på fjerde måned hen på det militære øvelsesterræn ved Hevring-lejren på det nordlige Djursland. Det skriver Randers Amtsavis.
Området blev 10. november sidste år lukket af for offentligheden p.g.a risiko for eksplosion. Lukningen af terrænet er blevet opretholdt siden da, men militæret har endnu ikke fundet anledning til sprænge granaterne, som livsfarlige i afstand op til 10 meter.
Det afholder dog ikke folk fra at gå tur i området. Kaptajn Klaus Bredholt er chokeret over folks manglende respekt for forbudet.
- Vi kan konstatere, at der efter næsten hver eneste weekend her vinteren igennem er set friske fodspor og spor efter hestehove og sågar spor efter folk, der er færdedes med barnevogne. Det grænser efter min mening til det fuldstændigt vanvittige, siger kaptajnen til Randers Amtsavis.