Farlig skorsten sprængt i stykker
En gammel og faldefærdig skorsten i landsbyen Ødum blev i dag jævnet med jorden.
23. maj 2006, kl. 14:25
Mere end 30 dage gammel
Ødum Teglværks gamle og faldefærdige skorsten blev i dag jævnet med jorden. Den knap 100-årige skorsten mellem Århus og Randers var efterhånden blevet temmelig skrøbelig - blandt andet fordi den smuldrede. Det var derfor forbundet med en vis risiko at færdes i nærheden af den.
I dag placerede sprængningseksperter derfor et halvt kilo dynamit i små huller, som de havde boret i bunden af skorstenen. Sprængstoffet blev antændt ved middagstid, og efter et kort brag sank skorstenen sammen. Den landede cirka én meter fra det sted, sprængningseksperterne havde regnet med.
EKSTRA:Se video ved at klikke på tv-ikonet øverst til højre på denne side.