Farlig medicin i omløb: Redningskuffert stjålet fra ambulance
Østjyllands Politi advarer mod stjålet medicin, som kan være farlig i ukyndige hænder
I nat kl. 3.38 blev en rød redningskuffert stjålet fra en ambulance på Lille Torv i Aarhus. Kufferten indeholder farlig medicin, som politiet advarer mod.
- Redderne opdagede først, at kufferten manglede her til morgen og ringede så til os. De har kun været ude at køre til turen på Lille Torv, så de formoder, at det er herfra, den er stjålet. Muligvis imens du arbejdede ved ambulancen, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Jens Rønberg, til TV2 ØSTJYLLAND.
Læs også
Kufferten indeholdt blandt andet fentanyl, adrenalin, hjertemagnyl, nitroglycering, ventuline, glycose samt medicin for kramper. Det er medicin, som kan være farlig i de forkerte hænder, oplyser politiet.
Der er intet signalement af gerningsmanden.
Hvis nogen finder den røde taske, med eller uden indhold, kan man kontakte politiet på tlf. 114 eller aflevere den på et apotek.