Farlig leg spredes via internettet
14-årig dreng fra Silkeborg opfordrede via internettet andre unge til at klatre op ad høje bygninger.
Dumdristige udfordringer om at deltage i masseslagsmål, hoppe på kørende tog eller begå vold mod sagesløse er hverdagskost i de internetklubber, mange unge besøger dagligt. Det skriver metroXpress.
Senest har myndighederne fået fat i en 14-årig dreng fra Silkeborg, der i en internetklub har opfordret andre unge til at bestige høje bygninger og dermed udsætte sig for fare.
- Vi kan dybest set ikke blande os i, hvordan de unge kommunikerer. Men forældre er blevet overhalet indenom af de unge. De bør gøre en stor indsats for at følge med, så de unge ikke bliver ledt på uveje, og det bliver farligt for dem, siger Jørgen Pedersen, der er SSP-konsulent i Silkeborg Kommune.