Farlig flugtfange fanget
Politiet har anholdt 22-årig røverisigtet mand, der i sidste uge stak af fra en retspsykiatrisk afdeling i Risskov.
Efter fire dages flugt er den røverisigtede Miki Philip Rasmussen blevet anholdt hos noget familie i Herning.
Ifølge Jyllands-Posten var et tip fra et vidne, der kl. 12 mandag førte politiet på sporet af den 22-årige Miki Philip Rasmussen, der med hjælp fra de anbragte kriminelle på retspsykiatrisk afdeling på Retspsykiatrisk Hospital i Risskov i Århus flygtede torsdag i sidste uge.
- Vi havde en formodning om, at han ville søge tilbage mod Herning, da han kommer her fra, og holdt derfor øje med flere adresser i området. Og det var på en af disse adresser hos noget nær familie, at vi fandt ham, siger Michael Kjeldgaard, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi til jp.dk.
Ifølge Michael Kjeldgaard foregik anholdelsen uden dramatik.