Farlig fange flygtet
Politiet efterlyser en 18-årig mand, som er tiltalt for drabsforsøg. Han betragtes som særdeles farlig.
Århus Politi efterlyser den 18-årige Ahmad Charif Esteite, som er stukket af fra Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Risskov. Han betragtes som særdeles farlig.
Ahmad Charif Esteite har siden den 19. december 2004 været fængslet af Holstebro Politi for et groft overfald mod to medarbejdere på en institution i Thy. Han stak dem flere gange i brystet med en lang køkkenkniv.
Under en tidligere flugt i april 2005 lavede han et væbnet røveri mod et postkontor i København, hvor han fik et udbytte på ca. 85.000 kr.
Ahmad Charif Esteite er blandt andet tiltalt for drabsforsøg, grov vold, trusler mod politiet og røveri. Han stammer fra Århus og gemmer sig sandsynligvis her.