Farcen fortsætter: Ny Samsøfærge stadig ikke klar

Ifølge sejlplanen skulle M/F Kanhave være klar til at stævne ud i dag, mandag. Men det er færgen ikke.

Med M/F Kanhave liggende ved kajen er det stadig uvist, hvornår skibet er klar til at stævne ud.

Færgeselskabet troede, at den nye færge med plads til 600 passagerer og 110 biler kunne være klar i dag, men i stedet må samsingerne og øens gæster altså stadig nøjes med den gamle færge.

På Samsø skaber det stor frustration, at den nye færge ikke er klar. Juli måned er højsæson for turister, og behovet for den nye færge bliver ikke mindre af, at årets Samsø Festival står for døren.

Se mere i mandagens nyhedsudsendelse klokken 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.