Får pris for at samle skrald
5.b fra Langå Skole får pris for at samle 27.000 flasker og dåser, som var smidt i naturen.
1. dec 2005, kl. 08:16
Mere end 30 dage gammel
Elever fra 166 folkeskoler over hele landet har i løbet af oktober måned indsamlet ikke færre end 427.000 dåser og plastflasker uden pant, som var smidt i naturen.
Indsamlingen var en del af konkurrencen 'Dåserydderen', som var arrangeret af Miljøstyrelsen og Dansk Retursystem for at skærpe miljøbevidstheden blandt landets 5.-7. klasser.
Vinderen af landskonkurrencen blev 5.b på Langå Skole i Århus Amt, der fik en kontant belønning på 10.000 kroner for på tre uger at indsamle 27.019 flasker og dåser.
De tre bedste skoleklasser i hvert amt belønnes med henholdsvis 10.000, 5000 og 2000 kroner til klassekassen. /ritzau/