Får penge fra Michael J. Fox

Den forhenværende skuespiller Michael J. Fox giver 750.000 kr. til århusiansk forsker.

Marina Romero-Ramos, adjunkt ved Institut for Medicinsk Biokemi på Aarhus Universitet, har fået 750.000 kroner til forskning i sygdommen parkinson.

Sammen med 12 andre forskere i USA, Frankrig, Sverige og Finland er den spanskfødte forsker blevet begavet af Michael J. Fox-fonden, der årligt uddeler 1,5 millioner dollar (8,7 millioner kroner) til forskning i den dødelige sygdom, skriver morgenavisen dato.

- Jeg er meget lykkelig og stolt. Der er ikke noget dansk universitet, der har fået penge fra fonden før, og jeg håber, at det her vil sætte Aarhus Universitet på landkortet. Det er en stor hjælp - det svarer til ét års udgifter til teknikerløn, medikamenter, og forsøgsdyr, fortæller Marina Romero-Ramos.

Fonden blev grundlagt af skuespilleren Michael J. Fox i 2000, kort efter at han meddelte, at han trak sig fra tv-serien 'Spin City'.

I 1998 fortalte han offentligt, at han syv år tidligere havde fået diagnosen parkinson. /ritzau/