Far og søn cyklede til Paris
I påsken cyklede Henrik Sørud og hans 13-årige søn Peter til Paris. Formålet var at samle penge ind til Skejby Sygehus.
20. apr 2010, kl. 08:12
Mere end 30 dage gammel
I 13 dage cyklede de Henrik og Peter Sørud 1600 km. på cykel fra Århus til Paris. De to havde hverken ledsagerbil eller andre med på turen. Kunstneren Ole Grøn har har foreviget turen med et maleri, der netop nu sælges på en auktion.
Maleriet - "Tour de Cæur" - er samtidig blevet trykt som postkort, og pengene fra dette salg går ubeskåret til hjertebørnsafdelingen på Skejby Sygehus.
På nuværende tidspunkt har Henrik og Peter Sørud indsamlet 7000 kroner, som afdeling A7 på Skejby Sygehus vil modtage på fredag.