Får bonus for at køre pænt
Belønnes for lavt sygefravær og god kørsel
Det kan godt betale sig at belønne medarbejderne for at møde til tiden, have et lavt sygefravær, køre pænt og dermed spare på diesel og buler i busserne.
Det mener i hvert fald selskabet, der står for bybusdriften i Aarhus, Aarhus Sporveje.
Busselskabet kom ud af sidste år med et overskud på 20 mio. kr. En del af de gode resultat skyldes ifølge selskabet, at chaufførerne har har et lavt sygefravær og kører pænt på vejene.
Som belønning for at have overholdt en række såkaldte måltal fik samtlige af selskabets 660 medarbejdere ifølge Aarhus Stiftstidende udbetalt 5.500 kr. i bonus for året 2011.
- Med bonusordningen vil vi gerne markere, at vi sætte pris på medarbejderne. Og tanken er, at går det godt for busselskabet, er der også lidt ekstra til medarbejderne, siger produktionschef Finn Mikkelsen fra Aarhus Sporveje til avisen.