Fantastisk udgangspunkt for AGF
Elmar Bjarnason og Morten "Duncan" Rasmussen sendte AGF på finalekurs i Aalborg
AGF spillede onsdag aften det første af to semifinaleopgør mod AaB i pokalen, og Glen Riddersholms tropper kunne rejse hjem fra det nordjyske med en 2-0-sejr i spillerbussen.
Sejren var fuldt fortjent mod et passivt AaB-mandskab, der aldrig for alvor fik spillet til at køre, og det var en naturlig udvikling i kampen, at Elmar Bjarnason kunne bringe AGF foran i det 22. minut. Han modtog bolden i feltet og kunne nemt sende den ind bag AaB-keeperen.
AaB-træner griner af Riddersholm før pokal-brag
AGF fortsatte dominansen efter pausen, og Morten "Duncan" Rasmussen scorede til 2-0 efter godt en times spil, da han dirigerede et indlæg fra Jens Jønsson i kassen.
AaB begyndte at vise tænder mod slutningen af kampen med pæne chancer til Thomas Enevoldsen og Gilli Rólantsson, men skarpheden manglede hos hjemmeholdet.
Der er returkamp i Aarhus torsdag den 21. april klokken 20.00, og hvis den slutter med et godt resultat set med AGF-briller, så er klubben i sin første pokalfinale i 20 år.
!function(d,s,id){var js,fjs=d.getElementsByTagName(s)[0],p=/^http:/.test(d.location)?'http':'https';if(!d.getElementById(id)){js=d.createElement(s);js.id=id;js.src=p+"://platform.twitter.com/widgets.js";fjs.parentNode.insertBefore(js,fjs);}}(document,"script","twitter-wjs");