Fans trodser regn for landsholdet

Når landsholdet træner, skal der mere end silende regn til at holde århusianerne væk. Truppen træner igen i aften.

Mørke skyer og silende regn kan ikke holde de mest hærdede fodboldentusiaster væk, når landsholdet træner.

Godt 200 århusianere og andet godtfolk gjorde deres indtog på AGFs anlæg for at se Morten Olsens drenge finpudse formen før onsdagens kamp mod Irland.

Formiddagens træning varede godt en time, og de fremmødte kunne efterfølgende sikre sig både autografer og nye billeder til fotoalbummet.

I aften træner landsholdet igen - denne gang i NRGi Park.

Træningen begynder klokken 18.

Tirsdagens træning foregår bag lukkede døre.