Fans på nakken af Søren Larsen
Utilfreds publikum buher af AGF-angriberen
AGF's fans er tilsyneladende ikke tilfreds med den indsats, som angriberen Søren Larsen yder på grønsværen.
Buuh...lyder det fra nogle af AGF's tilhængere. De er ikke tilfredse med Søren "Lange" Larsens indsats på banen. Søren Larsen har endnu ikke i indeværende sæson scoret for de hvide.
Søren Larsen har dog kun spillet tre kampe i denne sæson er oftest brugt som indskifter.
For kort snor
AGF's anfører mener ikke, at det hører nogen steder hjemme at buhe af én spiller, når holdet spiller dårligt.
- Det er kritisabelt, at Søren Larsen har kortere snor end os andre, for det skal ikke gå ud over ham, at holdet gør det dårligt. Der er ingen som Søren, der har passet sine ting, han har været dybt professionel og virkelig ydet et stort stykke arbejde for at komme i en god forfatning, og det er lykkedes, siger AGF-målmand Steffen Rasmussen til Jyllands-Posten Sport.
- Så er den behandling, han får, under lavmålet. Og når den slags sker, så synes jeg, at det er fint, at vi påpeger, at vi ikke er helt tilfredse med det.