Fans laver støttegruppe for AGF-træner

Efter AGFs nedrykning har Erik Ramussen været udsat for massiv kritik. Men nu melder en gruppe fans sig med støtte til træneren.

Alt imens mange århusianske fans har mistet tålmodigheden med AGFs selvbestaltede 'dreamteam' og især med det synkende skibs kaptajn Erik Rasmussen, er der nu opbakning til Erik 'Tryllerik' Rasmussen ovenpå den fatale nedrykning.

Det skriver stiften.dk.

- Erik er en fantastisk person med en høj taktisk intelligens. Tidligere i sin karriere har Erik været suveræn til den spilstyrende taktik - og det er den taktik, der skal bringe os tilbage til landets bedste række, hvor vi hører til, siger initiativtageren Sebastian Brandes Kraaijenz til stiften.dk.

Støttegruppen mener, at Erik Rasmussen har udvist så stor loyalitet, at han fortjener at tage tørnen i 1. division, simpelthen råde bod på den fiasko, han har været i Superligaen i den netop afsluttede sæson.

På Facebook-gruppen, AGF-fans for Erik Rasmussen, samt hjemmesiden tillid-til-tryllerik.dk. peger de Tryllerik-glade fans på, at Erik Rasmussen har erkendt sine fejldisponeringer og

tilbudt at gå ned i løn.