Fængselsfanger gav koncert: Det giver samme følelse som kokain

Lørdag gav Fangekoret koncert i Hammel. Her prøvede de at nedbryde fordomme med sange og fortællinger om livet bag tremmer

01:30

VIDEO: Fangekoret optræder med sange og fortællinger om tilgivelse, had, anger og håb.

- Jeg havde bildt mig selv ind, at der var ikke plads til mig i samfundet, den dag jeg kom ud.

Tom Hansen var ikke tidligere kriminel, indtil han blev dømt for drabsforsøg.

Læs også Færge indstiller sejlads – der er for meget vand

- Der har koret været med til at give mig troen tilbage, fortæller Tom Hansen.

Han er en del af et usædvanligt sangkor, som lørdag optrådte på Biblioteket i Hammel.

Fangekoret består af nuværende og tidligere indsatte.

- Vi er ikke verdens bedste sangere, men det er ægte, det vi laver, fortæller Tom Hansen.

Fangekoret består af nuværende og tidligere indsatte, som lige nu er på turné.

Her optræder de med sange, de selv har skrevet, og beretninger fra livet bag murene.

- Jeg tager rundt i fem forskellige fængsler, og synger med de indsatte. Og så får de udgang på skift, fortæller fangekorets leder Louise Adrian.

Mange var mødt op for at se og høre Fangekoret optræde.

Man bliver glad og lykkelig i låget

Knud Nielsen sidder inde for vold. Han er forholdsvis ny i koret.

- Der sker et eller andet med ens hjerne, man bliver bare glad og lykkelig i låget bagefter.

Jeg har taget en del kokain i mit liv. Det er næsten det samme, man får den rus bagefter.

Knud Nielsen, Fangekoret

Det giver næsten den samme følelse og fornemmelse for Knud Nielsen, som hvis han tog euforiserende stoffer.

- Jeg har taget en del kokain i mit liv. Det er næsten det samme, man får den rus bagefter, fortæller Knud Nielsen.

Fangekoret har selv skrevet sangene, som de optræder med.

Fangekoret har igennem mange år været en udvej for mange indsatte til et liv uden kriminalitet.

Knud Nielsen afsoner lige nu sin 8. dom, men han er overbevist om, at den også bliver den sidste.

- Hvis man omgås med glade og positive personer – almindelige mennesker, så bliver det også sådan, siger han.

Kulturhus InSide Hammel og Hammel Bibliotek havde arrangeret koncerten med Fangekoret. 

Læs også Brandmænd hædret efter plejehjemsbrand: - Deres indsats går over i historien