Fangede selv tyve: Nabo-hjælp virker

I Randers viste en gruppe naboers samarbejde i kampen om at bekæmpe indbrud sig for alvor at bære frugt

03:12

1 af 2

16.398 østjyder er med i nabohjælpordningen, og på en randrusiansk villavej fik pensionist Edvard Sehested virkelig gavn af samarbejdet mellem naboer i sommers.

Her var han på ferie, da en stationcar kørte op foran huset, og to tyve brød ind gennem to ruder.

- Mine naboer er virkelig opmærksomme og observerer, at der er noget galt. De opdager tyvene og får straks tilkaldt politiet, fortæller Edvard Sehested.

Inde i huset finder de ubudne gæster ud af, at man har fået øje på dem. De flugter derfor ud gennem haven, men så let skal de ikke slippe, tænker en nabo.

- Han stikker efter ham og holder tyven fast, indtil politiet ankommer, forklarer Edvard Sehested.

Bør altid snakke sammen

Hos Østjyllands Politi er man glade for nabohjælpordningen, som betjentene i deres daglige arbejde ser virker.

- Alene det at man holder øje med hinanden er godt. Hvis man er så uheldig ikke at have nabohjælp på sin vej, så bør man alligevel snakke sammen, lyder det fra politiinspektør Jan Andersen.

Han foreslår samtidig, at borgerne tager sine sikkerhedsmæssige forholdsregler især op til jul, som ofte er tyvenes højsæson. Ifølge ham skal man sørge for, at ens hus ser beboet ud. Der skal være ryddet sne, affald i skraldespanden og gerne stå en bil i indkørslen.

Du kan se hele interviewet med Edvard Sehested og politiinspektøren øverst.

Herunder kan du desuden ser statistik over, hvor mange østjyder, der er med i nabohjælpsordningen. De første tal er fra december 2014, mens de sidste er fra december 2015. Der er altså sket med omkring 100 %:

Favrskov 732 - 1.278

Norddjurs 294 - 605

Odder 240 - 423

Randers 851 - 1.665

Samsø 13 - 15

Syddjurs 480 - 826

Aarhus 3.737 - 7.566

Silkeborg 1.601 - 1.693

Horsens 1.044 - 2.327

I alt 8.992 - 16.398

Kilde: Nabohjælp