Fandt tyvekoster fra 50 indbrud
Randers Politi skal forsøge at finde ejermændene til flere end 500 stjålne varer.
12. mar 2004, kl. 11:43
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Randers skal i gang med et større detektivarbejde.
Politiet anholdt i går to indbrudstyve, som formentlig har stået bag op mod 50 indbrud, fortrinsvis i Langå-Hadsten-området. Under anholdelsen beslaglagde politiet flere end 500 tyvekoster, og derfor venter der nu et større arbejde med at finde ud af, hvem de forskellige varer tilhører.
De to mænd, der er henholdsvis 21 og 27 år gamle, vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af i dag.