Fandt tyvekoster for en million
Politiet i Århus har anholdt tre personer, der er sigtet for indbrud og groft hæleri.
16. apr 2004, kl. 08:26
Mere end 30 dage gammel
Tre personer på 19, 37 og 55 år er varetægtsfængslet for fire uger, sigtet for groft hæleri og indbrud.
De tre blev sammen med en fjerde anholdt, da politiet i Århus gennemførte en omfattende aktion mod hælere og ransagede flere end 20 hjem, hvor man fandt tyvekoster for mere end en million kroner.
15-20 politifolk fra flere politikredse deltog i aktionen, der startede i går, oplyser politiet, der i aftes ikke ønskede at oplyse yderligere om aktionen.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.