Fandt skarpladte våben hos røver
Politiet i Århus fandt skarpladte våben hos en 37-årig mand, der i går blev anholdt for et røveri i Løgten.
3. dec 2004, kl. 08:27
Mere end 30 dage gammel
En århusiansk mand blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for bankrøveriet mod Danske Banks afdeling i Løgten onsdag formiddag.
Anholdelsen skete i Galten. I mandens bil fandt betjente skarpladte våben og en del af udbyttet på 50.000 kroner, oplyser kriminalpolitiet i Århus.
Politiet ønsker i fred og ro at fortsætte efterforskningen og vil derfor bede om lukkede døre, når den anholdte, der er 37 år, fredag fremstilles i et grundlovsforhør med krav om fængsling.