Fandt riffel hos 15-årg
To mænd blev i nat anholdt for biltyveri. På den enes bopæl fandt politiet livsfarligt våben.
14. jul 2004, kl. 09:50
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Randers gjorde i nat et foruroligende fund. Efter at have standset to unge biltyve på henholdsvis 15 og 24 år, gennemsøgte politiet deres bopæle.
Hos den 15-årige fandt man en riffel, men politiet vil endnu ikke udelukke, at det livsfarlige våben tilhører den noget ældre kammerat.
Politiet er i den senere tid flere gange stødt på de to mænd fra Randers, som mistænkes for at have flere tilfælde af blandt andet tyveri og indbrud på samvittigheden. Den 24-årige bliver efter alt at dømme fremstilet i grundlovsforhør senere i dag.