Fandt død mand under bil
En tilfældig forbipasserende opdagede sent i aftes liget af en yngre mand under en havareret bil.
8. dec 2004, kl. 09:02
Mere end 30 dage gammel
En forbipasserende på Borupvej ved Hornslet slog alarm, da han sent i aftes så en havareret bil i en grøft.
Den forbipasserende gav sig straks til at undersøge bilen nærmere, og her opdagede han liget af en yngre mand, der var klemt fast under vognen.
Ifølge Århus Politi har den 32-årige fører sandsynligvis mistet herredømmet over bilen på grund af for høj fart. Bilen skred ud over kanten af kørebanen, trillede rundt og endte til sidst i grøften.
Føreren, der ikke brugte sikkerhedssele, blev slynget ud af forruden og blev til sidst mast under vægten af sin egen bil.