Familier smides ud af boliger
I dag fik familierne til tre røveridømte brev fra Brabrand Boligforening. De skal være ude af deres lejligheder inden 14 dage.
Familierne til tre røveridømte drenge vil blive smidt ud af Brabrand Boligforening. Det besluttede boligforeningen på et møde torsdag, og i dag fik familierne besked med posten.
Baggrunden for, at boligforeningen har ophævet familiernes lejemål, er, at de tre drenge har medvirket i en række voldsepisoder og røveriske overfald mod andre beboere i området. De forhold blev drengene dømt for i august i år.
I 2003 blev alle lejere i et brev advaret om, at de kunne få deres lejemål opsagt med henvisning til kriminelle handlinger begået i området. Men sagen om de fire drenge er første gang, boligforeningen fører truslerne ud i livet
- Vi har nu vist, at vi ikke vil finde os i det længere, siger Brabrand Boligforenings direktør, Torben Overgaard, til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Se mere i Nyhederne på TV 2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.