Familiefar frygter for fremtiden: Føler sig ikke længere velkommen i Danmark

114 stramninger på knap fire år. 38-årige Alan Hamo frygter for sin families fremtid i Danmark.

03:00

Alan Hamo føler selv, at han går en usikker fremtid i møde.

I en lejlighed i Tilst bor 38-årige Alan Hamo sammen med sin knap 2-årige søn og palæstinensiske kone. De er glade for at bo i Danmark, men frygter hvad fremtiden bringer.

- Jeg føler, at min fremtid og min families fremtid er usikker, fordi vi ikke ved, hvad der vil ske i morgen. Jeg er bange. Jeg frygter at komme tilbage til Syrien, fortæller Alan Hamo til TV2 ØSTJYLLAND.

Alan Hamo og hans knap 2-årige søn Mustafa i deres lejlighed i Tilst. 

Det er ti år siden, at han flygtede fra Syrien til Danmark. Tiden i Danmark har han brugt på at blive integreret. Blandt andet ved at lære det danske sprog, tage en HF og senest ved at gå i gang med en uddannelse til automationsteknolog på Aarhus Maskinmesterskole.

Men han er ramt af stramning på stramning, og derfor er det endnu ikke lykkes ham at få en permanent opholdstilladelse i Danmark. Han frygter derfor at blive ramt af regeringens seneste stramning på udlændingeområdet - paradigmeskiftet.

Alan Hamo og hans palæstinensiske kone Kenanah Taher har mødt hinanden i Danmark. De har begge midlertidige opholdstilladelser. Kenanah Taher er i gang med at læse enkeltfag på VUC. Hun vil gerne uddanne sig til klinikassistent. 

Frygter at paradigmeskiftet skal ramme ham

En af de mest markante lovændringer i paradigmeskiftet er nemlig, at opholdstilladelser til flygtninge fremover kun skal være midlertidige med henblik på hjemsendelse, når det er muligt.

Alan Hamo frygter derfor, hvad der skal ske, når hans midlertidige opholdstilladelse udløber i 2020.

Sønnen er født i Danmark og går i dansk vuggestue. 

- Jeg render rundt med konstant angst og stress. Jeg synes, det er uretfærdigt, at de strammer og strammer og strammer. Det er hårdt, at vi altid bliver udsat for det her. I må gerne straffe mig, hvis jeg har gjort noget, men det har jeg ikke. Jeg har gjort det helt modsatte. Jeg har gjort, hvad I har bedt mig om, forklarer han.

Føler sig ikke velkommen længere

Da han kom til landet for 10 år siden, regnede han med en fremtid i Danmark. Derfor har han gjort en indsats for at blive integreret, men nu føler han, at hans arbejde med at integrere sig måske har været nytteløst.

- Jeg følte mig meget velkommen, da jeg kom hertil, men nu føler jeg mig ikke velkommen længere. Jeg ved ikke, hvorfor nogen vil tage den danske identitet, som jeg har inde i mig fra mig igen, siger han.

Udlændingeområdet har været præget af stramning på stramning. Det fremgår af en interaktiv tavle på Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside (uim.dk), der holder de besøgende opdateret på Regeringens stramninger siden 2015. På blot fire år er det blevet til 114 stramninger. Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

Fortryder at han har stiftet familie i Danmark  

Det er dog ikke hans egen fremtid, der bekymrer ham mest.

- Jeg ved ikke, hvad der vil ske med min søn. Han er jo dansker i mine øjne. Når han kommer hjem fra vuggestue, så siger han ’hej’ til mig på dansk. Han siger det ikke på kurdisk eller arabisk. Han siger bare ’heeej’, så han er dansker. Jeg ville ikke have stiftet en familie, hvis jeg vidste, at det her ville ske nu, siger Alan Hamo.

- Det stresser mig. Jeg tænker ikke, at vi har nogen fremtid i Danmark med de nye regler, lyder det fra hans kone Kenanah Taher, der også blot har en midlertidige opholdstilladelse i Danmark frem til 2020.

Paradigmeskiftet 

Paradigmeskiftet er en samlet betegnelse for lovpakke L140. Lovforslaget blev endeligt vedtaget i Folketinget torsdag 21. februar 2019, og trådte i kraft den 1. marts 2019. 

 

Her er hovedpunkterne i de nye stramninger: 

 

Midlertidigt ophold
Fokus skal flyttes fra integration til midlertidigt ophold. Det slås nu fast, at opholdstilladelser kun gives med henblik på midlertidigt ophold. Det gælder både for spontane flygtninge og kvoteflygtninge.

 

Loft over familiesammenføringer
Ministeren vil fremover have mulighed for at indføre et loft over familiesammenføringer, hvis kapaciteten hos udlændingemyndigheder og "absorptionsevnen" i kommunerne er under pres.

 

Retskrav på permanent bolig afskaffes
Det hidtidige retskrav afskaffes, og kommunernes pligt til at anvise en bolig ændres til en pligt til at anvise et midlertidigt opholdssted.

 

Integrationsydelsen bliver sat ned
Den særlige ydelse gives til folk, der har opholdt sig i landet i mindre end syv ud af de seneste otte år og er lavere end eksempelvis kontanthjælp. Enlige forsørgere vil gå fra 12.364 kroner om måneden til cirka 10.000 kroner om måneden.

 

Integrationsydelsen skifter navn
Det skal fremover hedde selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse.

 

Valglov ændres
Man skal fremover have opholdt sig i Danmark i 4 år forud for kommunale og regionale valg for at opnå valgret mod 3 år i dag.

 

Kontrol med fremmedkrigere
Reglerne og straffen for at overtræde opholds- og meldepligt for personer, der er til fare for statens sikkerhed, fremmedkrigere eller afviste udlændinge, der har begået kriminalitet, skærpes.

 

Øget straf ved indrejseforbud
Ved brud på et indrejseforbud vil straffen øges.