Familie til misbrugte børn: Endelig skal præsten for retten

Familie til nogle af de børn, der er blevet misbrugt af en 30-årig frikirke-præst, glæder sig nu over, at præsten skal for retten

01:19

VIDEO: Bente Kjærskov og Daniel Laursen er begge pårørende til børn, der har været i kirken, da den 30-årige frikirke-præst var præst i menigheden i Silkeborg. Hør deres reaktion på den kommende retssag.

En 30-årig ungdomspræst fra Silkeborg er blevet tiltalt for seksuelle overgreb mod unge fra menigheden i frikirken Byens Kirke. Manden er tiltalt for overgreb mod i alt otte unge fra menigheden. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Det glæder pårørende til de misbrugte børn, at han nu står til at få sin dom:

- Jeg bobler indeni af glæde over, at det er kommet hertil nu. Jeg ser frem til den her retssag med stor glæde og håber, at han får den hårdeste straf, der er mulig ifølge dansk lov, siger Bente Kjærskov fra Asaa.

Bente Kjærskov er mor til en af de piger, der kom i frikirken, mens præsten var en del af menigheden.

02:29

VIDEO: Daniel var en af de første børn og unge, der stod frem med anklager mod den tidligere præst. 

Luk video

- Rart, der kommer en retssag, så vi kan få fred

Ifølge anklageskriftet er overgrebene foregået fra marts 2007 til november 2011.

Jeg bobler indeni af glæde over, at det er kommet hertil nu. Jeg ser frem til den her retssag med stor glæde og håber, at han får den hårdeste straf, der er mulig ifølge dansk lov.

Bente Kjærskov, mor til en af de piger, der kom i frikirken i Silkeborg

I anklagen lægges der vægt på, at manden har udnyttet sin stilling som ungdomspræst og benyttet langvarig psykisk manipulation til at begå overgreb mod personer, som han var betroet til at undervise eller opdrage.

Daniel Laursen fra Asaa glæder sig ligeledes over, at retssagen mod præsten nu går i gang. Hans søn har også oplevet at blive udsat for krænkelser af præsten. 

- Det er rart, at der nu kommer en retssag, for mange lever i frygt for, at han går fri, og at han aldrig vil blive dømt. Så det vil være rigtig godt, at der kommer en dom, så folk kan få fred, så de kan komme videre i deres liv, siger Daniel Laursen.

01:25

VIDEO: Anklagerne mod frikirkepræsten går flere år tilbage. Blandt andet har Daniel Laursens søn oplevet at blive udsat for krænkelser af præsten, har han tidligere forklaret til TV2 ØSTJYLLAND. 

Luk video

En dygtig manipulator

Tilbage i 2012 underrettede Bente Kjærskov Silkeborg Kommune om, at hun havde mistanke til misbrug i frikirken. Ved flere lejligheder har Bente Kjærskov selv mødt præsten.

Læs også Frikirke-præst tiltalt for sex-overgreb på unge

Tidligere i 2017 beskrev hun ham som en dygtig manipulator, der havde grebet på de unge til TV2 ØSTJYLLAND. Derfor håber hun også, at retssagen kan sætte fokus på unge mennesker, der bliver manipuleret af voksne på den måde:

- Vi kan bruge retssagen til, at de unge mennesker nu kan få en afslutning på sagen. Samtidig kan det, at medierne nu igen går ind i sagen også råbe folk op og få dem til at se, hvad det er, der kan ske, når folk som ham får lov til at manipulere rundt med unge mennesker.

02:26

VIDEO: Den 30-årige præst blev i marts udleveret til dansk politi. Se mere i dette tv-indslag fra 7. marts 2017.

Luk video

VIDEO: Øverst i artiklen kan du høre Bente Kjærskov og Daniel Laursens reaktion på den kommende retssag mod frikirke-præsten.