Familie reddede sig ud

En familie fra Ry reddede sig i sidste øjeblik ud, da der i nat udbrød brand i deres hus.

En familie med mor, far og to børn var tæt på at blive fanget af flammerne, da der i nat udbrød brand i deres landejendom mellem Ry og Låsby.

Familien fik sig i sidste øjeblik reddet sig ud af huset, og derefter kunne de ikke gøre meget andet end at kigge på, at huset blev ødelagt af flammerne.

Branden begyndte klokken kvart over tre i nat, og ifølge Skanderborg-Odder Politi er den sandsynligvis antændt et sted på 1. sal. I løbet af kort tid var huset omspændt af flammer, og brandvæsenet kunne derfor ikke forhindre, at det udbrændte.

Det er endnu uvist, hvad der var årsag til branden, men en brandtekniker skal i løbet af i morgen undersøge det udbrændte hus nærmere.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om branden i MiddagsMagasinet klokken 12.