Familie forsvundet da pige skulle fjernes
Mandag aften ville kommunen og politiet tvangsfjerne en seksårig pige fra sin plejefamilie, men familien var ikke hjemme.
I en omstridt sag om bortadoption af en seksårig pige er pigen og hendes plejefamilie forsvundet.
I hvert fald var der ingen hjemme, da folk fra Århus Kommune og politiet mødte op på familiens bopæl i Nimtofte for at fjerne pigen.
Det var meningen, at pigen i dag tirsdag skulle have været sendt på børnehjem, indtil der er fundet en ny familie til hende, men da familien mandag udeblev fra et planlagt møde med kommunen, valgte kommunen at slå til.
Familiens advokat, Hanne Ziebe, ved ikke, om familien er gået under jorden.
- Det kan godt være, de er det, men de kan jo også være strandet et eller andet sted, så de rent fysisk ikke har haft mulighed for at komme til mødet, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hanne Ziebe er dog ikke nervøs for pigens velbefindende.
- Den familie er så undersøgt af psykologer og læger og er tilset så meget. Så jeg er sikker på, den lille pige har det godt, siger hun.
TV 2 | ØSTJYLLAND har uden held forsøgt at få kontakt med den omtalte plejefamilie.
Tidligere nyheder om sagen:
Advokat:" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14236">Advokat: Adoptionssag er løbet løbsk
Underskriftsindsamling" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14097">Underskriftsindsamling i adoptionssag (17. maj 2007)
Seksårig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14092">Seksårig pige fra Djursland skal bortadopteres (16. maj 2007)
Vil" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=14091">Vil hjælpe familie til at adoptere plejedatter (16. maj 2007)
Seksårig" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13751">Seksårig pige bortadopteres (24. april 2007)
Plejefamilie" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13375">Plejefamilie vil adoptere seksårig (22. marts 2007)
Vil" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/vis_nyhed.asp?AjrDcmntId=13366">Vil stoppe adoption af seks-årig (21. marts 2007)